Friend

Webhotel Meebox

Sådan vælger du webhotel hos MeeBox

MeeBox tilbyder to forskellige former for webhoteller: Et billigt og et professionelt. Den væsentligste forskel på de to produkter er mængden af hukommelse og trafik. Alle andre forskelle er nærmest ubetydelige.

MeeBox har længe været kendt i WordPress-kredse og tilbyder webhoteller fra en rund 10’er pr. måned og opefter det første år, samt såkaldte professionelle webhoteller til fra omkring 100 kroner pr. måned. Uanset om du vælger standard eller professionel kan du have 2 domæner på det billigste, 5 på det mellemste og 10 domæner på det dyreste webhotel.

Hukommelse og trafik er den væsentligste forskel

Den største forskel på de billige og de professionelle webhoteller er mængden af trafik pr. måned og hvor meget hukommelse, du maksimalt kan bruge.

MeeBox’s billigste webhotel kommer med 25 Gb trafik om måneden, hvilket er rigeligt til en typisk hjemmeside uden det store antal daglige besøgende eller mange billeder. Til sammenligning kommer det billigste professionelle webhotel med 1000 GB, hvilket er nok til selv meget besøgte eller meget tunge hjemmesider.

Mht. mængden af hukommelse, så har du maksimalt 256 MB hukommelse på de tre billige webhoteller og 512 MB på de professionelle. Størrelsen af hukommelsen er en af de mere kritiske parametre, da din hjemmeside kommer til at fremstå som langsommere, hvis du hele tiden er ved at ramme loftet på mængden af tilgængelig hukommelse på serveren.

PHP og MySQL er standard

MeeBox’s webhoteller kommer som standard med PHP og MySQL. Du har ikke mulighed for at skifte til Windows Server eller Microsoft SQL.

1-klik installation af CMS

Som standard er MeeBox’s eget Content Management System Meebox Builder Basic installeret på alle nye webhoteller, men du kan nemt installere dit favorit-CMS ved hjælp af den indbyggede 1-click installer i Cpanel – den administrative brugergrænseflade på MeeBox.

1-klik installationen understøtter de mest udbredte CMS’er som WordPress, Joomla, Drupal, samt shopsystemer som OpenCart, Prestashop og Magento. Derudover kan du vælge forskellige forum- og support-systemer.

Backup

MeeBox tilbyder fuld ugentlig og daglig sikkerhedskopiering af ændringer. Du kan selv genskabe backup’en fra Cpanel.

De billigste webhoteller stiger efter første år

Ligesom mange andre webhoteller herhjemme, skal du betale 12 måneder forud, når du bestiller et webhotel hos MeeBox.

Hvad der ikke er så almindeligt er, at det månedlige abonnement stiger med 50% pr. måned på de billige webhoteller efter det første år. Det er ikke tilfældet, hvis du vælger et professionelt hotel.

Hvad mener du?