Friend

dæk

Vinterdæk i Sverige

Sverige er et stort rejseland for danskerne, og med broen over Øresund til Sverige er det nu blevet meget nemmere at medbringe bilen på kortere eller længere ture. Men hvordan er det nu med vinterdæk og Sverige?

Det er faktisk påbudt at køre med vinterdæk i Sverige fra den 1. december til den 31. marts i vinterføre, dvs. når der er is, sne og sjap eller våde vejbaner og en temperatur omkring frysepunktet eller lavere. Det svenske politi er meget påpasselig med at overholde denne regel og håndhæver den meget håndfast.

Sverige har før gjort en undtagelse for udlændinge, men denne regel er nu ændret, så selv om du har en dansk indregistreret bil, skal du (selvfølgelig) overholde de svenske regler. Bliver du stoppet af politiet koster det 1.200 kr. i bøde, hvis politiet vurderer, at det er vintervejr.

Så har du planlagt en kort shoppetur til Malmø, skal du lige checke vejrudsigten for vintervejr. Og selv om det ikke ser ud til at skulle sne, kan vejene stadigvæk væk være kolde og våde. Så det allerbedste er at sætte vinterdæk på bilen, før du kører til Sverige.

Vinterdækkene skal være M+S mærkede og have minimum 3 mm mønsterdybde og være lavet specielt til vinterkørsel. Du må med andre ord ikke som udgangspunkt køre rundt på helårsdæk, heller ikke selv om de er mærket med M+S. Har du en anhænger på bilen, skal denne også have vinterdæk på.

Benytter du dig at pigdæk, er det tilladt at køre med disse fra den 1. oktober til den 15. april. Snekæder er ikke påbudt i Sverige, men de må gerne benyttes, når vejr- og vejforhold kræver det. Bemærk at det også er muligt at leje snekæder i Sverige.

Læs mere om vinterdæk her

Hvad mener du?